EfterÄr,
du gÞr mig sÄ trist.
Du minder mig jo netop om
livets sÄ hÄrdhÊndede brist.
For alt, der kan gÄ,
kan ogsÄ forgÄ.
Regnen er grÄdig,
og vinden kan slÄ.
EfterÄr,
for sol gÄr skyen.
Jeg frygter iskolde drÄber,
der falder sÄ tungt fra bygen.
Men solen kĂŠmper,
strÄler sÄ strenge,
og skyen kan dem
ikke fortrĂŠnge.
EfterÄr,
da giver du hÄb!
Regnbuen pÄ himmelen er
jo som lykkens livlige rÄb!
Alt, der kan forgÄ,
kan komme igen.
Et liv, en sommer,
kĂŠrlighed, en ven.
EfterÄr,
natur tag dit hvil.
De mÞrke dage vil gÄ stÊrkt.
Snart skriver vi igen april.
