Flaskepost 📜


Blog, Debat, Hverdagspoesi, Ikke kategoriseret / onsdag, april 24th, 2019

Det er nitten år siden,
jeg sendte mit brev afsted
med alle mine drømme,
som Seinens strøm vildt tog med.

Jeg tænkte: “Hvem mon åbner
dette brev fyldt med længsel?
En ni-årigs tanker hér
i blokbogstavers fængsel?”

Jeg drømte om at skrive
og læse mange bøger,
at tale det smukke sprog,
der lød i mine ører.

Rendte rundt med diadem,
ville være prinsesse.
Medfølgende pligter var
da kun en petitesse.

Lovede evigt troskab
til min bedste veninde.
Vort bånd gjort af kærlighed,
der altid lå på sinde.

Gådefulde tegn gengav
en hemmelighed så skøn.
Det var fortroligt: Jeg sku’
giftes med genboens søn.

Prinsesse blev jeg aldrig,
det var ik’ så stort et slag.
Veninden gik tidligt bort,
jeg græder den dag i dag.

Og genboens søn er gift,
har villa, vovse og børn.
Jeg er dog et andet sted,
har taget en anden tørn.

Som jeg går langs med Seinen,
mine tanker og mig selv,
læser jeg flaskeposten,
og tankerne gi’r et smæld.

Hver morgen når jeg vågner,
fyldes pennen med min ånd.
Jeg lever af at skrive.
Jeg lever fra mund til hånd.

Jeg ikke kun taler sprog,
jeg kærtegner dets kontur.
Det ‘ kilden, jeg lever for.
Det ligger i min natur.

Der er gået nitten år,
og jeg står ved Seinens bred.
Flaskeposten fandt jeg selv,
da jeg med mit indre sluttede fred.