Håbet fra asken ved Notre Dame 🙏🏼


Blog, Debat, Frankrig, Hverdagspoesi, Samfund / tirsdag, april 16th, 2019

En varm forĂĄrsaften i hjertet af Paris
ved kirken Sacré Coeur, det hellige hjerte,
hvorfra byen troner pĂĄ sin smukkeste vis.

Turister fra nær og fjern i mængden står tæt.
Vi tror, at vi skal se byen triumfere.
Ingen ved, vi er vidner på første parket.

For en sky slĂĄr krummelurer om tĂĄrn og spir.
Folk fryser i blikket i frygt og rystelse,
samler en flok af mænd, kvinder, drenge og pi’r.

Den akavede stilhed gør minder stygge.
Et mesterværk brænder lig’ for vores øjne,
et værk, der tog mer’ end hundred’ ĂĄr at bygge.

Historien i røg, folkesjæl i flammer.
Tiden er gĂĄet i stĂĄ pĂĄ kirketrappen,
hvor sorgen tynger, knuden i halsen strammer.

Alt, mennesker bygger op, kan hurtigt forgĂĄ.
Som i Babel ser vi os som urørlige.
Mod naturens kræfter kan kun minder bestå.

Fatale timer gĂĄr til synet af flammen.
“Vi genopbygger kirken i et fællesskab.”
Da spirer nyt hĂĄb fra asken ved Notre Dame.