Isens nedlukning


Blog, Coronakrise, Debat, Hverdagspoesi, Samfund / torsdag, februar 18th, 2021

Sneens så tunge dyne
er faldet fra himlens sluse,
pakket landskabet ind i hvidt,
puttet mig i den varme bluse.

Det er så tåget, så gråt.
Intet at skimte forude.
Alt bliver kvalt af isens luk,
og kun uglerne høres tude.

De venter jo på forår,
på forsamlingernes varme,
men isen har lukket alt ned
og skaber både frygt og harme.

Det drysser, før det drypper.
Grene knækker ved sneens vægt.
Alt står stille et splitsekund,
mon sår nogensinde bliver lægt?

Den er god nok! Det tør!
Fra grene, blade og siv.
Isen slog hurtigt og hårdt ihjel,
det tager lang tid at skabe liv.

Hvad der står tilbage,
når isen slipper sit jerngreb,
kan vi gætte på, gisne om,
men vi genvinder aldrig vort tab.