Julemorgen


Blog, Coronakrise, Debat, Hverdagspoesi, Samfund / fredag, december 25th, 2020

Jeg kryber ud af den varme dyne,
lister på tæerne over det kolde gulv.
Stille, så stille,
som jeg aldrig husker en julemorgen,
eller en jul, nogensinde før.

Jeg trækker i den nye dragt,
der gør mig til et stykke dunet lakrids,
fra top til tå,
huen ned over ørerne, tørklædet op i nakken,
før jeg trasker, så traver, afsted.

Efter få hundrede meter har mine ben
besteget digets krone.
Og dér, lige dér,
troner solen i al sin pragt over Østersøen,
der synes så blå som aldrig før.

Tiden går i stå i takt til
mine hurtige skridt på den hårde jord.
Frosten tør.
Bøtøs skov lukker sig omkring mig
og giver mig en indre ro.

Tælleren kommer over 16 kilometer,
stilheden erstattes af ønskerne
om god jul, på afstand,
og julesolen giver os alle et nyt håb
for et nyt år med nye muligheder.

Hjemme venter julefrokosten.
Taknemmelighed skyller ind over mig,
for liv og for kærlighed,
for timerne med dem, jeg elsker,
og glæden for ham, jeg savner i dag.

Glædelig jul ❤️