Over de næste to måneder har Macron sat franskmændene stævne til det, han kalder ’Den Store Nationale Debat’, som blandt andet skal foregå til folkehøringer rundt om i landet. Senest har den tanke været luftet, at debatten skal udmunde i en folkeafstemning til maj, der skal være vejledende i forhold til Nationalforsamlingens sammensætning.
Men de to måneders debat kommer for sent og i en politisk situation, hvor en stor del af franskmændene har mistet tilliden til de politiske institutioner, der skal gennemføre den. De risikerer at udstille hulheden af det franske demokrati, hvis ikke der efterfølgende kommer konkrete løsninger på bordet. Dermed kan folkehøringen ende som endnu et udtryk for det proforma-demokrati, der er i gang med at punktere idealerne for Vestens liberale demokrati.
Det tavse flertal
Siden slutningen af november har protestbevægelsen De Gule Veste samlet hundredtusindvis af franskmænd. Det, der startede som en protest mod stigende benzinafgifter, blev hurtigt en protest mod organiseringen af det franske samfund, økonomien og det politiske styre. De Gule Veste fik deres styrke, fordi den sociale pagt i det franske samfund er i opløsning. En stor del af bevægelsens tilhængere er ofre fra den middelklasse, der forsvandt, i takt med at Frankrig blev afindustrialiseret.
De Gule Veste har vist, hvordan autoriteterne har mistet legitimitet. Spontant samlede protestbevægelsen folk på tværs af det politiske spektrum og hævdede sig i første omgang ved at holde sig fri fra politiske tilhørsforhold. Det gav det tavse flertal en stemme – en stemme til dem, der havde opgivet at blive hørt af de demokratiske institutioner, der skulle repræsentere dem.
Umiddelbart kunne en folkehøring derfor give de tavse franskmænd en stemme på en anden måde end ved at blokere betalingsanlæg og barrikadere rundkørsler. Dog viste en opinionsundersøgelse i avisen Le Figaro lige efter Macrons offentliggørelse af folkehøringen, at blot 47 procent af franskmændene havde i sinde at deltage.
Nagets demokrati
Franskmændenes manglende tillid det politiske system er ikke et enestående fænomen. Det er et generelt symptom på de skavanker, der findes i hele det vestlige demokrati. De Gule Veste er den franske udgave af de kræfter, der blandt andet kronede Donald Trump i USA, kappede Storbritanniens forbindelse til EU, kickstartede Alternative für Deutschland, og har fået regeringer til at kollapse i næsten hele Europa.
Tidligere havde man en entydig politisk akse mellem højre og venstre, der var baseret på en klassisk fordeling af værdier. I stedet er der opstået en ny politisk kløft. På den ene side står et dannet, moderat demokrati, der samler sympatisører fra det traditionelle højre og venstre. På den anden side står nagets demokrati, der får sin styrke fra dem, der er blevet overset under globaliseringen og afindustrialiseringen. Nagets demokrati samler ligeledes det gamle højre og venstre, men i mere radikaliserede, ekstreme former.
Macron og hans bevægelse En Marche er en sammensmeltning af det dannede og nagede demokrati. Macron har sine politiske rødder plantet på den politiske midte, der forgrener sig i et europæisk udsyn. Men ved forrige års præsidentvalg fældede han de gamle partier og deres traditionelle højre og venstre ved at bruge nagets retorik og protesten.
Legitimitet fra folket
Efter Macron er kommet til magten, har han fortsat sin protestretorik og gennemført en del reformer. Hver gang har han retfærdiggjort reformerne ved brug af ekspertviden. Selv i sin tale for den to måneder lange folkehøring forklarede Macron franskmændene, at han ville forblive tro mod det politiske projekt, han er valgt for – et projekt, der bygger på lige dele globaliseret snusfornuft og demokratisk dannelse.
I et demokrati kommer legitimiteten ikke fra etiske eller moralske sandheder. Den kommer kun fra folket.
Set i det lys kunne en folkehøring og en efterfølgende folkeafstemning være svaret på alle præsidentens bønner. På papiret giver det mulighed for at skabe ny viden om befolkningens præferencer. Men sandsynligheden for, at folkehøringen får den virkning, er lille.
Konturerne til løsningerne kunne langt hen ad vejen findes ved at lytte til De Gule Veste. De efterspørger et mere effektivt politisk system, en ny form for repræsentation og nærhed i beslutningerne. Det er utopi at tro, at dét kan findes ved en folkehøring og en eventuel folkeafstemning om Nationalforsamlingens sammensætning.
Tiden er imod Macron.
I værste fald ender folkehøringen som et vådeskud, der kun opildner det tavse flertal til flere protester, hvis ikke de mærker forbedringer i deres hverdag. Selv efter folkehøringen vil de kun have ét våben mod det politiske etablissement: deres gule veste.
Bragt i Information, den 6. februar 2019.