NÅR DAGEN ÅNDER UD 💕


Blog, Debat, Hverdagspoesi / onsdag, november 20th, 2019

Når dagen ånder ud,
og lys bliver til mørke.
Da mærker jeg et lille sus
af livets tørst og tørke.

Ånderne fra Jorden
fortæller mig, du er her.
Du følger mig på livets sti,
hvor skyer konstant bli’r fler’.

Det er længe siden,
at vi sås den sidste gang.
Tiden læger ej alle sår,
nej, tiden forbliver lang.

I aften er du rundt 
om mig, du fører min pen,
fører mig ud på denne sti,
hvor drømmene fører hen.

Du gav mig jo styrken
til at kunne stå mod alt,
troen på at nå mine mål,
trøstede mig, når jeg faldt.

Gav mig viljen til at
kæmpe for, hvad jeg vil ha’.
Min Mormor, du ville være
blevet niogfirs i dag.

Jeg savner dig hver dag,
Du, min bedste barndomsven.
Vi havde for kort tid sammen,
men jeg ved, vi ses igen.

Skyerne forsvinder:
Du sender et kærligt bud
gennem lyserøde stråler,
her hvor dagen ånder ud.