Netværksmødet lakkede mod enden. Min røde kjole føltes besnærende. Det var en almindelig kjole, lige op og ned, hverken for kort eller for udringet, og da jeg havde stået derhjemme foran spejlet, havde den røde kjole virket som det oplagte valg hér få dage før jul. Nu var jeg knap så sikker på, at kjolen var det rigtige valg.
Måske var det farven. Måske var det bare det faktum, at det var en kjole. Jeg var nemlig til et netværksmøde for iværksættere, hvor kvinderne som altid var i undertal.
Statistikken taler sit klare sprog: Få kvinder vælger en karrierevej som iværksættere, og mindre end hvert tredje nye CVR-nummer er oprettet af en kvinde.
Det koster samfundet tab af ideer og arbejdspladser og ikke mindst den personlige glæde for kvinderne ved at se deres virksomhed vokse.
Kvinder er ikke pr. natur mindre idérige eller dårligere iværksættere end mænd, men forestillingen om iværksætterlivet harmonerer dårligt med den stereotype kvindes temperament. Her skyldes ligestillingsudfordringen i langt højere grad mentale barrierer, og derfor må der tages initiativer til at få flere kvinder ind i iværksætternes innovative verden.
Et liv som iværksætter forbindes ofte med de tre u’er: Uforudsigelig arbejdstid, usikker indkomst og utryghed, fordi iværksætteren konstant presses ud af sin komfortzone.
Denne forestilling om livet som iværksætter er ikke appellerende for den stereotype kvinde med et kontrolgen på størrelse med Kilimanjaro. Kvinder har generelt brug for mere tryghed og har sværere ved at træffe beslutninger med uvisse konsekvenser.
Føler kvinden samtidig et stort ansvar i hjemmet, bliver de svingende arbejdstider til dårlig samvittighed, der kolliderer med forestillingen om det perfekte familieliv.
Kontrolgenet bliver en mental barriere, der får mange kvinder til at opgive, inden de overhovedet er begyndt.
For at få flere kvindelige iværksættere er der brug for et mere nuanceret billede af iværksætterlivet. At være iværksætter kræver hårdt arbejde, men der ligger også en fleksibilitet i iværksætterens hverdag, som findes for de færreste lønmodtagere.
Indkomsten svinger, men det sociale sikkerhedsnet i Danmark giver gode betingelser for at afbøde faldet, hvis idéen ikke skulle vækste som forventet.
Samtidig skal kvinder tænde for positivknappen i kontrolgenet, for når en virksomhed skal etableres og drives, er kontrolgenet en styrke, hvis det bruges rigtigt.
Når kontrolgenet bruges til at tænke »hvad nu når« fremfor »hvad nu hvis ikke«, giver man slip på frygten. Man ser risici i øjnene og overvejer, hvordan man vil håndtere dem. Dermed kan virksomheden styres mere effektivt, end når den mandlige iværksætter bare buldrer derudaf.
Derfor skal mit råd lyde: Kvinde, mand dig op og før din idé ud i livet!
Hvis du vil have noget bestemt i livet, må du selv sørge for, at det sker.
Du kan ikke forvente, at noget kommer til dig, og iværksætterlivet er langt fra så sort/hvidt, som du ofte forestiller dig.
Husk, at der er ingen, der tvinger dig til at hænge i en tynd tråd over for din arbejdsgiver, og at der er et socialt sikkerhedsnet under dig.
Tag springet, og lad os blive flere kvinder til netværksmøderne.
Bragt i Berlingske Business, den 10. januar 2018.