En afstemning om politisk tillid


EU / fredag, november 11th, 2016

Folkeafstemningen om retsforbeholdet handler om politisk tillid. Desværre har debattens parter tegnet falske skræmmebilleder af et valg mellem danskernes sikkerhed og afgivelse af suverænitet. Det reelle politiske spørgsmål er dog af en anden karakter: Det handler om, hvorvidt danskerne har tillid til, at Folketingets politikere kan træffe beslutninger om Danmarks deltagelse i EU’s retspolitik.

Tilvalgsordningen giver Folketinget mulighed for at afgøre, hvorvidt EU’s love på retsområdet skal gælde i Danmark. Ved et ja afgiver de danske vælgere suverænitet til Folketinget, som får overdraget kompetencen til at beslutte, hvad Danmark fremadrettet skal deltage i af EU’s retspolitik. Nej-siden foreslår derimod at bevare retsforbeholdet og senere vælge enkelte retsakter til. Man lover dermed danskerne en reduceret tilvalgsordning, hvor danskerne kan bevare suveræniteten og vælge enkelte politiske områder til. Nej-sidens forslag bunder i en mistillid til Folketinget, som der ikke er noget overraskende i. Ja-siden har flertal i Folketinget og vil kunne træffe beslutning om dansk deltagelse i dele af EU’s retspolitik.

Uanset om man hælder til ja, nej eller sin sofa, er der grund til at tage nej-sidens bekymring alvorligt. Folketinget sammensættes på baggrund af valgkampe, der er præget af nationale velfærdsspørgsmål og spørgsmål om indvandring. Hvis danskerne stemmer ja til tilvalgsordningen, kommer et Folketing valgt på nationale præmisser til at træffe beslutninger for EU-lovgivningens virke. For at tilvalgsordningen skal virke optimalt på det repræsentative demokratis præmisser, er det nødvendigt, at der bliver skabt og bliver plads til en debat om EU’s retspolitik efter folkeafstemningen. Ellers bliver retspolitikken behandlet bag Folketingets mure, i et politisk udvalg eller i en forligskreds.

Som vælgere bør vi slå fast, at med et ja er der en politisk forpligtelse til at skabe en folkelig debat. Det er den eneste måde at komme den uvidenhed og usikkerhed til livs, som de danske vælgere efter mere end 40 år i det europæiske samarbejde endnu oplever. Så måske er folkeafstemningen en mulighed for at skabe den dybdegående demokratiske debat, som såvel Danmark som EU trænger til.

 

Bragt i Information, den 11. november 2015.