Et valg om fremtidens demokrati


International politik, USA / søndag, november 6th, 2016

På tirsdag er det endelig blevet tid til det amerikanske præsidentvalg, efter verdens øjne har været rettet mod USA hele året. Valget mellem den republikanske Donald Trump og den demokratiske Hillary Clinton har vist sig ikke blot at være et valg om politik. Når amerikanerne går til stemmeurnerne, sætter de kryds ved fremtidens politiske kultur. Uanset om amerikanerne vælger status quo eller den nye hårdtslående kritik, får det indflydelse på vores hverdag i Danmark og Europa.

Men hvordan er man kommet så vidt i det land, der anses for at være verdens førende demokratiske nation?

En del af svaret ligger hos dem, der skal sætte krydset den 8. november: Vælgerne. Blandt de amerikanske vælgere kan der anes en stor vrede. En meningsmåling fra Gallup viser, at kun 20 pct. af amerikanerne har tillid til, at regeringen altid gør det rigtige. I det liberale USA har befolkningen sjældent tillid til staten, men tallet er alligevel alarmerende. Halvdelen af amerikanerne har tillid til præsidenten, mens kun 35 pct. har tillid til Kongressen. Omtrent to tredjedele af vælgerne er skeptiske over for fremtiden.

Det er i denne atmosfære af vrede og skepsis, at den aggressive Trump har fået luft under vingerne. Han taler direkte til de vrede amerikanere og vil bryde med al hidtidig politik for, som hans slogan siger, at gøre America stort igen (”Make America Great Again”). Selv når man ser bort fra de 10 år gamle usmagelige udtalelser om kvinder, står Trump for en særlig vred, politisk kultur.

Trump har sat trumf på sin politiske kultur ved at udtale, at han ikke vil anerkende valget, hvis han taber. Denne udtalelse er en bombe under demokratiet. I et demokrati er uenigheder sundt. Det er dem, der skaber debatten, og det er dem, der sikrer, at størstedelen af befolkningen bliver tilgodeset i de politiske løsninger. Men grundlaget for uenighederne er en fælles accept af styreformen. Hvis den ene part ikke vil acceptere styreformen, er det et oprør mod demokratiet.

For os som tilskuere er det derfor et nervepirrende valg, der indbyder til at bide negle. Hvis Trump vinder valget, får det konsekvenser for demokratiet i hele den vestlige verden. Nye tendenser kommer fra Amerika, om det så er demokratiet i 1700-tallet eller Facebook i vores egen tid. Hvis den politiske kultur ændrer sig i USA, vil den sandsynligvis også ændre sig i Europa. Vi ser allerede tendensen i Danmark og andre europæiske lande med dalende tillid til de politiske systemer, og hvor vælgerne søger mod yderfløjene for at få slukket deres tillidstørst.

Der er altid meget på spil ved et amerikansk præsidentvalg. USA er stadig verdens førende nation, både økonomisk og udenrigspolitisk. Denne gang er der dog mere på spil, da vælgerne skal stemme om fremtidens politiske kultur. Amerikanerne sætter så at sige deres kryds i vrede, og det gør valget uforudsigeligt.

Når vi i Danmark står op om morgenen den 9. november, kan vi være stået op til en ny virkelighed. En virkelighed, hvor frie valg bliver til proforma-valg, og hvor ordet ”demokrati” er et skalkeskjul for et kommende diktatur. Derfor er der al mulig grund til at håbe, at de amerikanske vælgere får tæmmet deres vrede og uanset deres politiske overbevisning sætter det nuværende demokrati højere end højre og venstre.

I sidste ende kan det få fatale konsekvenser for vestens liberale demokrati.