Juletræet med sin pynt


Blog / torsdag, december 22nd, 2016

Det værste tidspunkt i juletiden er, når min familie skal på jagt efter årets juletræ. Misforstå mig nu ikke, kære læser, jeg holder normalt meget af traditioner, men min families tradition for at købe juletræ kan få selv julemandens hår til at blive en tone mere gråt.

Det skyldes min fars falkeblik. Min far har et usædvanligt øje for symmetri. Juletræet skal derfor være 120 pct. symmetrisk og i vatter. Hvis bare en enkelt gren mangler i den ene side, bliver det potentielle juletræ lagt på plads, og vi må videre på jagt. Vejene gennem juletræsplantagerne kan let blive lange. For lavt. For smalt. For højt. For skævt. Forkert i farven. Der er hurtigt gået flere timer, og fingerspidserne er blevet forfrosne, inden træet ligger på traileren.

Hvert år finpudser min mor og jeg de gamle argumenter om, at naturen ikke er symmetrisk. Vi kan jo bare stille juletræets ”dårlige side” op ad væggen. Min mor og jeg har sågar foreslået et kunstigt juletræ, hvor min far kunne justere grenene efter sit øjes behag. Men nej, min fars juletræ skal være symmetrisk. Basta!

I år fik jeg dog reddet mig en juletræshovedpine tidligere end normalt. Jeg talte med min veninde, der er enlig mor, om, at hun, hendes søn og hendes mor kunne fejre jul sammen med os. Planerne var store, indtil vi kom til problemet med juletræet.

”I min familie har vi en tradition for, at vi skal stjæle vores juletræ”, sagde min veninde.

”Stjæle?” spurgte jeg og kunne knap tro mine egne ører.

Jeg gruede for at komme hjem og fortælle min far om årets juletræsplaner. Ét var, at det ville indebære, at man rent faktisk skulle bryde al lov og orden. Jeg kunne ikke forestille mig at sidde juleaften og se på et stjålent træ. Så ville jeg faktisk hellere undvære juletræet. En anden ting ville være, hvordan vi nogensinde skulle slippe ubemærket af sted, når jeg vidste, at min far ville folde sin mani for symmetri ud, mens tyvetogtet stod på. Jeg forestillede mig min far, min veninde, hendes lille søn og mig selv gå rundt en iskold december nat på en juletræsplantage med økse og lommelygte. Min veninde, hendes søn og jeg ville være på listefødder, mens min far bombastisk ville erklære ”dur ikke” til hvert eneste træ, indtil vi blev taget på fersk gerning.

Heldigvis fik min veninde andre juleplaner. Og heldigvis blev jeg dømt til den traditionsrige (og trods alt lovlige) tur fra sted til sted.

Nu ligger juletræet endeligt på traileren og venter på at blive båret ind i stuen. Dér slutter min fars symmetri-mani, og min mani for farvekombinationer tager over. Juletræet må ikke være spraglet. Bestemte julekugler med særlig betydning har bestemte pladser. Og så skal juletræet selvfølgelig være børne- og hundevenligt, så nederste række kun består af ensfarvede plastikkugler.

Imens jeg pynter juletræet, er min mor gået i køkkenet. Når den sidste julekugle er hængt på træet, står menuen på glögg og æbleskiver.

Ja, kære læser, vi har alle vores særheder og spøjse traditioner. Julen er den tid på året, hvor vi netop kan udleve disse særheder og have lidt sjov med dem. Jeg vil ønske dig og din familie en dejlig jul.

 

Bragt på folketidende.dk