Macrons politiske brandslukning risikerer at puste til den skeptiske ild


Blog, Debat, Frankrig, Samfund / mandag, april 29th, 2019

De seneste m√•neder er det politiske system i Frankrig blevet endevendt. F√łrst br√łd De Gule Veste ud af folkedybets tavshed og fik gader til at bryde i brand. S√• annoncerede pr√¶sident Emmanuel Macronaf en politisk brandslukning inden genopbygningen af det politiske system med en national folkeh√łring.

I sidste uge blev folkeh√łringen afsluttet med en stor pressekonference, hvor Macron lancerede plantegningen for et nyt politisk system. Pr√¶sidenten sneg sig dog uden om den eksistentielle krise, som det franske folkestyre s√•vel som resten af Europa befinder sig i. Manglen p√• demokratisk dannelse f√•r v√¶lgere til at miste tilliden til politiske institutioner, og mange afst√•r fra at deltage ad demokratiets officielle kanaler.

I hele Europa er det en generel tendens, at deltagelsen i nationale valg er nedadg√•ende. I Frankrig er tendensen s√¶rligt alarmerende. F√łrst undlod omkring en fjerdedel af v√¶lgerne at stemme til pr√¶sidentvalget i maj 2017, hvorefter over halvdelen af v√¶lgerne gav stemmeurnen den kolde skulder til det efterf√łlgende valg til nationalforsamlingen. Den nyvalgte pr√¶sident Macron, der var g√•et til valg p√• at bygge bro over kl√łften mellem h√łjre og venstre, fik i begyndelsen gennemf√łrt en del reformer uden modstand, fordi flere af de etablerede partier l√• i ruiner. Den lave valgdeltagelse, der burde have f√•et enhver forsvarer af folkestyret til at r√•be vagt i gev√¶r, blev ikke tolket som et problem.

F√łrst med De Gule Vestes blokeringer af betalingsanl√¶g, barrikader af rundk√łrsler og brande i Paris‚Äô gader blev tillidskrisen taget seri√łst. Macron udskrev en folkeh√łring, der skulle give de tavse franskm√¶nd en stemme. P√• den afsluttende pressekonference betroede Macron tilh√łrerne, at han havde l√¶rt meget af h√łringen.

F√• dage inden havde en stor unders√łgelse i den franske avis Le Monde dog vist, at under 600.000 franskm√¶nd havde deltaget i folkeh√łringen. Folkeh√łringen havde prim√¶rt aktiveret de velstillede, veluddannede franskm√¶nd, der allerede var politisk deltagende. Imens svandt opbakningen til De Gule Vestes l√łrdagsdemonstrationer, der forvandlede sig til radikale, aggressive opt√łjer med konfrontationer mod politiet og plyndringer. Det tavse flertal blev atter tavst.

Macrons folkeh√łring efterlader Frankrig s√•vel som andre vestlige demokratier i et tomrum. N√•r de politiske institutioner eksperimenterer med m√•den at f√• befolkningen til at deltage, mobiliserer det de samme v√¶lgere som ved de traditionelle former for deltagelse. En folkeh√łring skaber derfor ikke den n√łdvendige viden om befolkningens pr√¶ferencer.

Macron har givet en r√¶kke politiske svar: √ėget decentralisering, lavere beskatning, mindre bureaukrati og oprettelse af flere folkelige r√•d til at dr√łfte l√łsninger for nogle af de store politiske sp√łrgsm√•l. Men de politiske svar tager ikke h√łjde for manglen p√• demokratisk deltagelse, der er opst√•et, fordi mange f√łler sig oversete efter globaliseringen og afindustrialiseringen.

Det er derfor ikke nok at udl√¶gge plantegningerne for nybygningen af det politiske system. Der er i lige s√• h√łj grad brug for at genopbygge partisystemet, kanalerne for kommunikation og skabe nye engagerende f√¶llesskaber.

Med folkeh√łringen og de nye plantegninger har Macron k√łbt sig tid og pustet liv i anden halvdel af sin pr√¶sidentperiode. Men hvis ikke han form√•r at f√• flere folk til at engagere sig demokratisk, har han ogs√• pustet til ilden i den skepsis over for de politiske l√łsninger, der br√¶nder i Frankrig s√•vel som i resten af Europa. Hvilken betydning det har for demokratiet, har vi endnu til gode at se.