Sikken voldsom trængsel og alarm!


Blog / fredag, december 16th, 2016

”Det skete denne dag i november engang, at Black Friday skød forbrugsfesten i gang.”

Omtrent sådan ville introen til MC Einars velkendte julerap nok lyde, hvis den var skrevet anno 2016. Slagtilbud og ”handl-nu-undgå-julestress” er drivkraften bag årets største forbrugsdag. Med andre ord er Black Friday den dag, hvor det rødglødende dankort priser sig lykkelig over fødslen af MobilePay.

Ja, kære læser, der er jo ikke noget, der er så godt som tilbudsfester og glæden ved at give. Der er heller ikke noget, der er så godt, at det ikke er skidt for noget. For når forbrug bliver til overforbrug, forsvinder den oprigtige glæde ved at give så let. Den gave, der skulle være unik, bliver blot en i rækken, som perler på en snor. Vi overforkæler hinanden, og den moderne forælder, der lever på barnets præmisser i stedet for på sine egne, risikerer at sidde bekymret tilbage juleaften: Var gaverne nu gode nok?

Julen som forbrugsfest har skabt et forventningspres på os som voksne, der gerne vil have, at vores juleaften skal leve op til dét, vi ser på julens glansbilleder. Børnene skal være sprudlende af glæde og mindes netop denne jul som den bedste. Derfor må denne jul også overgå den forrige. Gaverne skal være lidt større, og sværen skal være lidt sprødere.

Men der kommer et tidspunkt, hvor sværen bliver så sprød, at man ikke kan undgå at knække tænderne på den. Når vi kommer dertil, har vi glemt julens egentlige budskab. For os, der er (kultur)kristne, burde julen jo være en fejring af det lille barn, der blev født i Betlehem. Det er et kærlighedsbudskab om at elske og glæde sine medmennesker. Det er grunden til, at vi giver gaver til dem, vi holder af, og som betyder noget for os.

I forbrugsfestens stress og jag har vi en tendens til at glemme, at kærlighed også er andet end gaver. Det er også nærværet, sammenholdet, traditionerne og minderne. Der er selvfølgelig ikke noget i vejen for at give store, prangende gaver til dem, vi holder af. Vi bør bare gøre op med os selv, hvorfor vi giver de gaver, som vi gør.

Kære læser. Her på falderebet tænker du nok over, hvordan gaverne ligger under juletræet hjemme hos mig juleaften. Jeg kan godt afsløre, at selvom vi ikke er særligt mange om at dele flæskestegen, så er der slet ikke plads til alle gaverne under træet. De fylder en hel sofa. Det er ikke, fordi jeg er forfalden til hysterisk gavegiveri, men derimod fordi jeg laver lidt sjov med de andre i familien. Ved siden af de rigtige julegaver pakker jeg de mærkeligste ting ind og skriver på til-og-fra-kortet, at gaven er fra julenissen. Så kan ingen i min lille familie overhovedet gætte, at det er fra mig. De pakker ud, bliver overraskede og får et godt grin.

Og netop overraskelsen og det gode grin er det allervigtigste for at få skabt den rødglødende julehygge, som kun kan skabes med dem, man holder af på juleaften – og som altså ikke kan købes med et rødglødende dankort på Black Friday.

Bragt på folketidende.dk