Sygdomstegn i vores demokrati


Blog, Debat, Historie, Politik, Samfund / tirsdag, februar 9th, 2021

Gennem de seneste måneder har særligt ét ord været på mange danskeres læber: Rigsretssag.

Det er et ord, der sjældent har været taget i brug i det danske demokratis historie. Siden 1910 har der kun to gange været rejst en rigsretssag mod en dansk politiker. Nu har et flertal af Folketinget besluttet, at tidligere udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, skal stilles for rigsretten for den ulovlige adskillelse af asylægtepar. Samtidig spøger spørgsmålet om en potentiel rigsretssag for statsminister, Mette Frederiksen, der på et pressemøde i november befalede aflivning af alle landets mink.

De to sager er symptomer på et sygt demokrati: Ministre kan afgive instrukser uden lovhjemmel med store konsekvenser for andre menneskers liv. Om det er med vilje eller ej, overhører ministrene og deres rådgivere advarslerne fra embedsværket. Politiske partier spiller taktisk i stedet for at stille den danske lovgivning øverst. Hvis denne politiske manøvre breder sig, spreder symptomerne sig i vores samfund og bringer vores folkestyre på udemokratiske afveje.

De fleste danskere, der er ved deres fulde fem, kan blive enige om, at det danske samfund ikke bør acceptere, at unge piger under 15 år tvinges til at gifte sig med en ældre mand. Vi kan sikkert også blive enige om, at det danske samfund ikke kan risikere et udbrud af en muteret corona-virus, der er resistent over for den vaccine, som vi alle hungrer efter. Målene er i sig selv gode nok.

Men når de politiske mål helliger midlet, opstår et demokratisk problem.

Uanset om man stemmer rødt eller blåt, må der ikke herske uenighed om, at en minister skal overholde den danske lovgivning. Hvis man som minister ønsker et bestemt mål, at undgå barnebrude eller en resistent virus, må man gå ad lovgivningens vej. Man må inddrage og sørge for et flertal i Folketinget for en bestemt lov, før man giver instrukser. Alt andet er ulovligt – og det skal til enhver tid have konsekvenser at bryde loven.

De to sager forværres af, at der er gået politik i de juridiske spørgsmål. Flere blå partier spillede taktisk i Folketingssalen, da rigsretten for Inger Støjberg skulle afgøres: Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige valgte de politiske argumenter frem for Grundloven, og i Venstre ulmede et personopgør. Hvis man zoomer ind på opinionen om minksagen, kan man allerede nu skimte omridset af de samme politisk-taktiske overvejelser. Hvis politikere sætter egne hensyn højere end Grundloven, er vores demokrati på vej ud på et skråplan, der på sigt kan få vores folkestyre til at vakle.

En rigsretssag udstiller demokratiets skavanker. Selvom det er en alvorlig anklage, må vi derfor hellere tage en rigsretssag for meget frem for en for lidt. Når den højeste instans, har afklaret sagen, kan hovedpersonerne enten blive renset eller få den retmæssige dom. Det er den eneste kur, hvis vi vil redde et demokratisk samfund.

Ingen er tjent med et sygt demokrati, hvor magten er centraliseret, og ministre er magtfuldkomne.

Bragt på folketidende.dk, den 9. februar 2021.